Tangaa Mølle historie
Skrevet af Karl J. Rasmussen
Tegning af Tange å mølle og området omkring åen
1. Tange å mølle
Efter oprensning i 2005
Mange spor har den ikke efterladt sig i terrænet her øst for Broholm og syd for Møllegårdsmarken. En dam, nu nærmest at betegne som en andedam og knap en mølledam, efter at den er renset og uddybet med henblik på ænder og andejagt. Den gamle dæmning ligger gemt under det opgravede mudder. Kun rester af den gamle
bagsluse er endnu synlig ud mod Tange å's hovedløb. Selve møllestrømmen kan anes som en svag forsænkning parallelt med og syd for åløbet. Det nedenfor beskrevne tørreri blev til dels bygget på møllens plads, og de bygningsrester, vi i dag ser lige øst for dammen, er levn fra dette senere industrianlæg og ikke fra vandmøllen. Men selvom man gravede sig igennem disse bygningsrester, ville man næppe finde spor af den gamle vandmølle, for pladsen blev grundig ryddet i 1917-18, da tørreriet blev opført, og resterne af de brandlidte møllebygninger blev fjernet eller genanvendt.
Tange å vandmølle blev nedlagt i 1912. Eller rettere: Den blev ikke genopført efter, at den var brændt ned til grunden. Det var ikke nogen gammel møllebygning, som da brændte. Den var nyopført i 1867 til erstatning for en møllebygning, som for en stor del var opført til afløsning af den gamle i 1851. Men en gammel vandmølle var det alligevel, som blev afskediget i 1912. Vi kan følge den så langt de skriftlige kilder rækker tilbage i tiden. Hovedparten af relevante dokumenter er at finde i herregården Broholms godsarkiv, for så langt tilbage i tiden, møllen lader sig følge, har den ligget til denne hovedgård.
1.2. De ældste dokumenter til belysning af Møllens historie
Møllens middelalderlige eksistens dokumenteres af følgende skifte af 14.maj 1473 mellem væbneren Anders Jepsen af Langholm og hans svigersøn, ridderen Johan Fikkesen. Skiftet vedrører arv efter Anders Jepsens just afdøde hustru Maren Nielsdatter, som tidligere havde taget arv efter sin broder, Peder Nielsen til Broholm, som var død barnløs:
"Først schal Hr Johan Fickess have paa sin husfrues wegne Frue Margrethe Andersdatter Broholm i Fyn med al sin rette tilliggelse foruden 3 otting jord, som på Gudme mark ligger. som os er uskillet imellem, og dertil skal han have Broholms mølle, svinehøyen og Svinehøghs enemærke og Reyenstofth og Dams engh, alt vort gods i Albiergh, 3 gårde i Ore, 1 gård i Ørebæk og 1 gård i Skemendrup (Mattes Pabe) og 1 gårdsæde i den samme by, 5 pund kornskyld og 6 skpr i Thorop paa Halsnes med al anden småredzel, 10 pund kornskyld i Wixtorp med al anden redzel, 1 gård i Tyzelholth (Sarewer, 3 pund korn med alle andre småredzelle), 1 gård i Broholms tanghe (Hans Alff, ½ tønde smør), Broholms Tange mølle (8 pd mel), 1 pantegård i Asdorp hos Foborgh (2 pd korn med al anden småredzell). Item skall Anders Jepsen af Langholm have: Langholm gordh og alt vort gods i Langaae med Langholms mølle, 1 gård i Hesselager og 1 gård i Øxendrop og 4 gårde i Gudme (Lars Js., And. Sandbjerg, Las perss og Hs. perss), 1 gård i Skemendrup (Per Ni.) og 1 gårdsæde steds, 1 gård i Kierthinge, 5 pd kornskyld og 6 skpr korn på Halsnes med al anden småredzel, 10 pd kornskyld i Wixtorp med al anden småredzel, Wixtorp mølle, som gav 4 pd mel til årligt landgilde, 1 gård i Tizelholth (Jörenn, 2 pd korn med anden småredzel), 1 gård i Broholms Tanghe (Jes Hs. ½ td smør), 1 pantegård i Trwndrwp - - 1 pantegård i Gultwedh, som han skal have i magelæg og giver 1 pd korn med anden småredzel. Kan vi herefter noget gods indløse - - etc" .
De passager i skiftet, som her har interesse, er sat i kursiv. Det drejer sig om "Broholms Tange" og "Broholms Tange mølle". Broholms Tange er identisk med de to markområder i dag benævnt "Tange løkker", som vi finder øst for Broholm, syd for Tange å og stedet for den tidligere Tange å vandmølle. Løkkerne hører til Brohom hovedgårds enemærke. De hører under Gudme sogn og danner en slags "udposning" af dette sogn ind i nabosognet Oure, syd for Tange å, som ellers er sogneskel.
Som det fremgår af skiftet, ligger der på det tidspunkt to gårde i "Broholms tange". Der synes at have været en separat bebyggelse her bestående af disse to gårde og vandmøllen. At de to gårde hver yder ½ tønde smør i landgilde og ikke korn tyder på, at deres tilliggende har bestået af eng og ikke af agerland. Når der i skiftet tales om "Broholms tange", kunne man få den tanke, at kun en del af det område, som gik under betegnelsen "tange", har hørt under Broholm. En proces ført for det kongelige retterting i 1542 kunne bestyrke formodningen. Af den fremgår, at Jørgen Skinkel til Lammehave havde jord i "tange", og sagen omhandler møller, som var bygget nedstrøms i forhold til den Tange å mølle, som her interesserer os. Der er i øvrigt stednavne her fra gammel tid, som "Borre" og "Trøyborre", som tænder fantasien og kunne give indtryk af, at området har en mere særpræget middelalderlig historie, som de skriftlige kilder ellers lader forblive i det dunkle.
Men i 1473 lå gårdene og møllen i "Broholms Tange" tydeligvis til Broholm. De to gårde skal være nedlagt ca. 1660. Så var der kun møllen tilbage. Derefter har vi ikke mange oplysninger om den, bortset fra, at mølleren på Tange å mølle kan dukke op som tingsvidne nu og da i Gudme herreds tingbøger, som vi har bevaret fra midten af 1600-tallet, samt i de ældste matrikler fra sidste halvdel af samme århundrede. I 1662 står mølleren Reinholdt Hanssen anført for en mølleskyld på 16 tdr. Mel.
I markbogen fra 1682 til Chr. V's danske matrikel omtales Tange å mølle som "en græsmølle "med et wandhiul och et knackehiul, huilcke kand ickun bruges fra Mortens dag til påske".
Oplysninger om møllerne, som til stadighed er fæstere under Broholm:
1639: Niels Ibsen i Tange Mølle
1643: Rasmus Pedersen
Matriklen 1662: Thange Mölle. Reinholdt Hanssen. Landgilde: 16 tdr. Meell. Hrtk: 8 tdr.
20 februar 1735 til Hans Laursen. Tange mølle før stiffader Niels Møller.
28. april 1773 til Niels Rasmussen.Tange mølle før Hans Larsen
10. januar 1810 til Niels Nielsen.Tangaae mølle før fader Niels Rasmussen.
I 1689 blev der i Gudme herred skyldsat 16 vandmøller. I gennemsnit blev de vurderet til 912 Rdl. Røde mølle var højest vurderet med 2126 Rdl; den havde 2 melkværne, 1 maltkværn og 1 grynkværn samt et grubbeværk med 1 kværn, der var uden bevilling. Til sammenligning havde Tange å mølle 1 rug- og 1 maltkværn.
Hverken skifterne eller fæstebrevene giver os væsentlige oplysning om selve møllebygningen.
4. oktober 1813 får vi den første synsforretning i forbindelse med brandtaksation ved Svendborg branddirektorat "– af den af Niels Nielsen beboede Tangaa mølle.
a: Stuehuset i vest 9 fag
samme længde mod syd 5 fag
Mølleværket 1 qwærn, 1 hjul.
Udbygning fra stuehuset mod vest for 6 fag
b: Det nordre hus: 12 fag
c: Det søndre hus: 6 fag"
Beskrivelsen er ikke nemt gennemskuelig, hvad angår stuehuset. Antagelig har møllen ligget med facaden mod mølledammen. Af stuehusets 14 fag, rummer de 5 sydligste mølleværket. Men så må udbygningen udgå fra stuehuset mod øst og ikke mod vest som anført. Møllen har i øvrigt bestået af 3 ikke-sammenbyggede huse.
1.3. Veje til møllen
Møllevejens sidste forløb: Fig.3. Møllevejens sidste forløb ned over åbrinken og gennem skoven frem til møllepladsen ved Tange å mølle er endnu intakt og tegner en smuk hulvej ned mod ådalen. (Foto 2005).
De gamle veje til møllen er at se i terrænet i dag. Der er vejen (Tangå Møllevej) fra Gudme by, som endnu kendes som "Møllevejen". Den udgår fra Gudme og munder ud i landevejen mellem Broholm hovedgård og Hesselager by. Tidligere er den fortsat mod øst, men den del af vejen er i dag sløjfet, og først dens sidste forløb ned over åbrinken og gennem skoven frem til møllepladsen er endnu intakt og tegner en smuk hulvej ned mod ådalen.
Vejen sydfra forløb i nogenlunde lige linie fra Albierg by og frem til møllen. Den sidste del af det vejforløb er også i dag tilgangen til området, mens anlægget af landevejen ca. 1860 og vejen mod Lundeborg (Stenmurevej) har afbrudt den del af vejen, som kom op fra Albierg by. En yngre vej fra Landevejen ind mod møllen er først anlagt ca. 1860. Den slår følge med den sydlige møllevej på de sidste 100 meter. Både den nordlige og den sydlige vej til møllen førte over træbroer. Den nordlige over åens hovedløb øst for møllepladsen, den sydlige bro over møllestrømmen.
1.4. Broholm og Tange å mølle i 1800-tallet
bagslusen
Herremanden på Broholm fik efterhånden mange vandmøller at holde styr på. I 1700-tallet var han kommet i besiddelse af såvel Gudbjerg mølle i Gudbjerg som Hesselager og Vormark møller i Hesselager sogn og Knarreborg mølle i Oure sogn. Udover de to vandmøller, som lå under hovedgårdens takst: Broholm mølle og Tange å mølle.
Forholdet mellem de mange møllere og deres husbond var vel ikke altid været harmonisk. Men problemer synes der op i 1800-tallet især at opstå i forholdet til møller Niels Nielsen på Tange å mølle og efter hans død med hans enke Margrethe Andersdatter.
Første gang vi støder på vidnesbyrd om disharmonier i dette forhold mellem møller og husbond er i 1831, da fru Sehested på Broholm måtte gå rettens vej for at få sin møllefæster til at "makke ret". Sagen handlede om møllerens forpligtelse til årligt at levere 10 tønder brødmel til hovedgården. Det stod i hans fæstebrev. Det kunne han ikke nægte. Men "tønde" kunne forstås på to måder: som rummål og som vægtmål. Mølleren valgte den første tolkning, som den mindst belastende for ham, mens fru godsejeren valgte den sidste som mest givtig for hende. Ved herredstinget havde Niels møller fået medhold, men afgørelsen blev af fru Sehested indanket for " den kongelige lands Overret samt Hof- og Stadsret i København", hvis afgørelse af 23. juli 1832 fremgår af domsprotokollen:
"Sagen enkefru Sehested til Broholm contra fæstemøller ved Tangaae mølle Niels Nielsen.
Indeværende i første instans ved Sunds Gudme herreds ting behandlede sag er det spørgsmålet om fæsteren af Tangaae mølle Niels Nielsen kan anses pligtig, at tilsvare de 10 tdr forsvarligt godt brødmel, som det ham ifølge det ham meddelte fæstebrev årligen pålægger ham at levere til besidderinden af godset Broholm, efter vægten, eller om det er tilstrækkeligt, at han præsterer dem efter mål.
Citanten enkefru Sehested er udgået fra den første forudsætning og har som følge heraf sagsøgt indstævnede til at levere den for årene 1830 og 1831 resterende landgilde 10 tdr 5½ skp. meel med 128 lispund 4 pund, og da denne hendes påstand ikke af underdommeren er givet medhold, men indstævnte derimod ved den afsagte dom er bleven frifunden for hendes tiltale imod til hende at levere 10 tdr. 5½ skp. meel.
Dommen: Indstævnte bør under en mulct af 1 rbdlr. sølv til Svendborg amts fattigkasse for hver dag han sidder nærværende dom overhørig til citantinden Frue Sehested til Broholm erlægge den paas… restance af landgilde med et hundrede tyve og otte lispund fire pund forsvarlig godt brødmel".
Fru godsejerinden fik således endelig ret i sagen og fik sit brødmel i lispund i stedet for i skæpper, men sagen kunne tyde på, at der var kommet ondt blod mellem møllefæster og husbond. Et indtryk som forstærkes af en ny og omfattende proces godt 20 år senere.
Men inden vi kommer til disse trakasserier, er der sket en ombygning og restarurering af møllen i 1851. Det drejer sig væsentligst om selve mølleværket.
1.5. Overslag over omkostningerne ved ombygningen af Tange aa mølle
Tange aa mølle med mølledam
27. april 1851: (her kun posterne anført – ikke beløbene)
1 10-alens vandhjul (overfaldshjul)
Den liggende axel
Brystværket og vandrenden.
Det udvendige tapled
Det indvendige do
1 kamhjul
2 stjernehjul
1 krumdrev
4 drev á 8 tommer
1 opstående axel (den store)
1 do do (mindre)
1 sigtekiste
Bagslusen
1 soldkiste
2 rugqwærnstene á 7½ qm i diameter
2 grynqwærnstene á 6 qm do
1 grubbesten á 9 qm
Bagslusens reparation
Smedearbejde
Møllebyggerarbejdsløn.
Broholm d. 27. april 1851
R. Larsen.
Det var altså det hele mølleværk, som blev udskiftet og fornyet. Man bør bemærke punktet "bagslusens reparation", for det er om det punkt, der senere bliver proces og konflikt mellem godsejeren og mølleren.
Men de første år efter ombygningen åndede alt tilsyneladende fred og ro. Møllens kapacitet var, med det nye hjul, angivelig blevet øget til det dobbelte.
1855 døde mølleren Niels Nielsen, og for at mestre bedriften hentede møllerenken sin datter og svigersøn til at bo i huset og være hende behjælpelig. Denne svigersøn har tilsyneladende været nok så selvbevidst. Vi ser ham bl.a. optage Broholms kreaturer, da de havde forvildet sig ind på den jord, som var Tange å-mølleren tillagt og nægte at udlevere dem til forvalteren, før han havde givet ham økonomisk kompensation.
Forholdet til husbonden på Broholm synes siden til stadighed at have været anspændt med tilbagevendende konflikter. Sluttelig forsøger jægermester Sehested i 1858, at få enken sat fra fæstet. Det er en problematisk sag, for det drejer sig nu om et arvefæste med rettigheder næsten som var det selvejendom. Der kører en langvarig proces med tiltagne procuratorer på begge sider. Jægermesteren påstår bl.a.. at den afdøde møller i 1851 ved en ombygning af dele af mølleværket skulle have lavet en ny bagsluse, og kun udstyret den med 1 stibor, hvor den før havde 3. Der synes ikke at være meget hold i jægermesterens anklager, og han taber da også sagen ved retsinstanserne. Enken bliver siddende for møllen.
Jægermester Sehested forsøger så at købe hende ud, og det lykkes efter seje forhandlinger ved juletid 1859. Da hun mod en økonomisk kompensation og en tegnet livsforsikring indvilger i at frasige sig sit arvefæste.
Derefter beslutter Sehested sig til at forpagte møllen ud, og i 1860 bliver der holdt auktion over Broholm Tangaae mølle – "ny opbygt og udvidet med 7 alens overfaldshjul – værkets kraft udvidet til det dobbelte af, hvad den hidtil har været".
Derefter skiftende forpagtere.
I 1867 bliver der sluttet accord mellem Broholms godsforvalter og møllebygger Mortensen i Kongshøj mølle om"dels restaurering, dels opførsel af nyt en Tangå mølle bagsluse og malekarm. Nedtagelse af gammel malekarm og møllebygning, nyt møllehus opstilles – nyt mølleværks anbringelse - - etc."
Der sker nu en mere omfattende ombygning af møllebygningerne. Det indre mølleværk blev udbygget med henblik på et eventuelt senere andet møllehjul, således at møllen kunne blive i stand til at male fransk sigtemel, hvilket krævede en speciel "fransk kværn". Denne "franske" plan blev dog aldrig realiseret.
Efter ombygningen bliver der foretaget nyt syn og taksation ved Sunds- og Gudme herreds branddirektorat den 17. april 1868:
Tegningen til den nye mølle
a: Stuehuset øst og vest 4 fag
b: Møllehus syd og nord 6 fag
c: Mølleværket
d: Malekarmen
e: Udhus syd og nord 10 fag – til stald og lade m.m.
I 1870 må der igen foretages syn og taksation, da der er tilkommet en tilbygning til stuehuset: 4 fag beboelse, kølle, bryggers, med mere. Med "kølle" menes maltkølle.
I forpagtningskontrakten af 20.april 1909 med møllens forpagter Carl Pedersen står skrevet, at Carl Pedersen skal aflevere møllens gødning imod at få leveret fornøden halm til 2 heste og 2 køer, så længe ejeren finder, at møddingsstedet behandles ordentligt og at der ikke anvendes mere gødning på haven end passende er.
Jagt og fiskeri på møllens arealer er mølleren uvedkommende, hvorimod ejeren har uhindret adgang dertil. Endvidere må mølleren ikke holde løsgående hunde.
Der er fastsat normer for vandhøjden i mølledammen. F.eks. skal vandstanden sænkes i de to perioder om sommeren, hvor der tages høslet, eller når der foretages reparationer på enganlægget. Overholdes bestemmelserne ikke idømmes mølleren hver gang en mulkt på 10 kr. til ejeren.
I årlig afgift svarer mølleren Carl Pedersen 300 kr. med betaling af 150 kr. pr 1. maj og resten pr. 1. november.
Ny kontrakt blev indgået med møllersvend Henrik Magnus Rasmussen allerede den 5. sept. 1909. Denne kontrakt ophørte den 1. april 1912.
1.6. Vandmøllens endeligt
Alt dette arbejde og de dermed forbundne anselige udgifter skulle dog næppe tjene sig ind. Den nye møllebygning, som stod færdig i oktober 1867 fik kun en kort levetid. Den var siden 1860 i forpagtning og, som i fæstetiden, sat til en fast årlig afgift. I 1911 hed forpagteren Henrik Rasmussen. Han beretter, at han i begyndelsen oktober det år af godsbestyrelsen, der ønskede møllen borttaget, opfordret til at fratræde møllen d. 1. april d.å. (skønt han havde krav på 1 års opsigelsesfrist). Han fik at vide, at han ellers ville blive pålagt at svare fuld forpagtningsafgift, hvad han, iflg. en aftale hidtil ikke havde gjort. Fra 1. marts dette år har han fået plads på Ørbæklunde mølle.
Den 9. februar brænder Tange å mølle med undtagelse af møllerboligen, og den anførte redegørelse af mølleforpagteren bliver givet under det påfølgende brandforhør d. 16. februar 1912 på Sunds-Gudme herreds samt Lehns birks kontor i Svendborg.
I et svar på en skrivelse fra justitsministeriet af 22. juli 1912 vedrørende udbetaling af erstatning fra brandforsikringen udtaler Sehested: "Dels på grund af møllens usædvanlig afsides beliggenhed og dels på grund af de for små møllers i al almindelighed dårlige tider, kan det ikke lønne sig at genopføre møllen der på stedet. - - anmoder om udbetaling af erstatningsbeløbet til fri rådighed til fideiscomiscapitalen. - Det bevilges.
Møllen ligger så tilbage som brandtomt, indtil det initiativ til et tørreri i 1917-18 bliver realiseret. I den forbindelse bliver de sidste rester af møllebygningerne revet ned og en del af materialerne benyttet til det nye industrianlæg. Det drejede sig ifølge regnskaberne om:
Fundamentet af den gamle tørreribygning.: Fig. 7. Fundamentet af den gamle tørreribygning. Foto 2005.
ca. 500 kv.alen 1 steensmur = ca. 28000 sten
ca. 130 kv.alen ½-stensmur
ca. 820 kv.alen tag = 5800 sten
Nedtagning af alt træværk
ca. 320 kv.alen betongulv
Dermed var alle spor af møllebygningen slettet. Kun det mindre udhus mod øst, på den anden side af broen over møllestrømmen stod stadig uskadt. Dammen blev senere afskåret ved dæmning fra Tange å og møllestrømmen dermed udtørret. Dammen groede til med siv og anden bevoksning. Kun bagslusen står i dag tilbage; den har ingen rolle mere udover at være et vidne om, hvad der her gik for sig af myldrende liv gennem mange århundreder.